Referat og fotos

"Fest- og Aktivitetsdag" 2021


Dagen startede hos John Uhd kl. 08:00 - traditionen tro med godt vejr og de lige så traditionelle øl, som i disse ligestillingstider er blevet en god blanding af Carlsberg og Tuborg. Vi fik selvfølgelig også lidt shots.


Da herreklubbens medlemmer vælter sig i klub tøj, havde medlemmerne svært ved at komme i ens herreklubtøj, men alle havde dog herreklubtøj på.


For fordeling af et par opgaver havde øllene fået et nummer, og John Hansen tog en Carlsberg hvilket udløste referentjobbet, og foto-Finn trak igen fotojobbet, men som den gavmilde gut han altid er, delte han også kameraet med andre, hvilket er godt tænkt, da det giver mange flere billeder.


Markræs og luftgevær:

Vi fik et stort morgenmåltid og gennemført generalforsamlingen, hvor ”Niller” avancerede til Præsident, Jens Aage blev nyvalgt Vicepræsident og valget faldt på ”Smeden” som ny kasserer. Søren tog suppleanten og John H. som revisor.

Nu var det tid til aktiviteter, og her var der lavet 2 kørebaner på John Uhds mark og gårdspladser.

Vi havde 2 biler (franske modeller og de blev spået kort levetid), som vi måtte køre lidt frisk i, og der var 2 luftgeværer, som skulle fodres med ”kæmpehagl”.


Der var 2 baner, så holdene ikke kom i konflikt med hinanden.


Bane 1 skulle gennemføres ved først at drikke en øl, skyde diverse ænder og dåser og derefter tager den lille bil og køre alt hvad den kunne, ud på marken og rundt om forskellige forhindringer og halmballer tilbage til start drikke en shots og 5 gange rundt om flasken og en tur ud på en line.


Bane 2 skulle gennemføres ved først at drikke en øl, skifte hjul, køre en bane igennem med forhindringer og halmballer tilbage til start og på med en trailer og tage turen én gang mere, tilbage til start, drikke en shots og 5 gange rundt om flasken og en tur ud på en line.


Bilerne blev brændt igennem og blev mere og mere testet, hvilket resulterede i, at den store bil gik i sikkerhedsmode, men det lykkes alligevel at få traileren grundig kørt ned, hvor siderne fløj af og bagakslen og træk mere eller mindre uoprettelig, men det lykkes ikke at få den gjort u-kørebar.


Den lille bil var den mest adrætte og blev også brugt til at bugsere den store tilbage til start næsten uden synlige mærker. Der blev skudt lystigt med luftgeværerne, men pletskud var der få af. Der var flere, som havde besvær med at få geværet ladet med de store hagl, både på grund af varmen, skæve eller manglende fingrestumper og måske for meget væskeindtag (varmen).

Her kan vi dog ikke komme udenom vores nye mesterskytte Jens Aage, som skød alt og på grund af sine gode skydeegenskaber også tog lidt ekstra skud for holdet, hvor han også ramte plet hver eneste gang. Vi måtte lige holde et par spise- og drikkepauser ved de hårde skyde- og biljob.


Nu hvor alle havde været banerne igennem, blev det lidt mere lystbetonet, hvornår man tog en tur i bilerne, og banerne blev slået sammen, så nærkontakt var en uundgåelig mulighed. Bilerne blev nu kørt tæt og fik også et par små kollisioner med lidt skader på skærme og kofanger. Den lille bil måtte dog opgive til sidst, da den ved en brutal drejning i målområdet gennem en plovfuge skar det ene dæk op, og det andet var punkteret.


Romsmagning:

Vi var nu klar til en gang romsmagning præsenteret af Mettes mand Brian. Han havde 6 flasker rom, som vi skulle smage. Vi fik 6 store snapseglas, og det var så meningen, at vi skulle fylde lidt i ét glas ad gangen, tage en smagsprøve og gemme lidt, så vi havde til ekstra smag for sammenligning, når vi havde smagt alle flasker. Her skal siges, at i hvert fald en af Herreklubbens medlemmer kun kender til at fylde glas helt op og tømme helt samt gå tidligt i seng. Vi fik en god fortælling og historie om de forskellige rom, og det var ikke kun billige dråber, der blev serveret.


Bad og omklædning:

Vi blev nu fragtet på ladet af en traktorvogn til et bad i Aktivitetshuset. Flere troede nu, at vi skulle afslutte dagen hos Jesper i Kærup, og traktorføreren lod os blive i troen ved at køre en tur forbi Kærup på vej tilbage til John Uhd.


Spisning:

Thue og Allan kom og lavede aftensmad for os, og ja det smagte lige så godt som sidste år på Fanø, så et par super kokke.

Allan havde så også et andet talent, for da Jens Aage skulle vise ham, hvordan man skyder, tog Allan over og ramte plet hver gang, hvorimod Jens Aage vist havde fået for meget ”sigtevand”, så han måtte lade sig besejre.


Landskamp:

Det blev fodboldtid, og klubbens TV-specialist havde fået arrangeret livestreaming via sin telefon, så vi kunne se Danmark mod Færøerne. Det var desværre en ret kedelig kamp, og ved halvleg havde flere medlemmer opgivet og var blevet afhentet, for en gang skyld var det ikke mig som måtte opgive først. Heldigvis vandt Danmark - dog med sølle 1-0.


Og med dette gik der så igen et år, og hvis man kigger lidt på tidligere billeder fra herreklub-dagene, kan vi ikke se os fri for, at årene har sat sig på os, hvilket vi nok også alle kan mærke på diverse skavanker. Jeg tænkte ellers på, at det kunne værre sjovt at gentage et måske 10 år gammel herreklubdag, men jeg har ikke lyst til at prøve, for vi skal jo have hele sygehuskavaleriet med. Samtidigt nåede vi også igennem 30 genstande i gennemsnit pr. person, før vi tog på værtshus, og det tror jeg heller ikke, at vi ville overleve i dag. Nå, det bliver lidt trist, men jeg synes nu heller ikke, at vi har en alder, hvor vi kun skal tale om minderne, vi kan da sagtens tage adskillige herreklubdage mere.


Tak til Bestyrelsen:

Mange tak for i år og for et godt tilrettelagt arrangement med mange hyggelige timer, lad os tage nogle flere af dem, det kan vi aldrig få nok af.


/Referent John H.


Bestyrelsen anno 2020-21 Jesper Kjeldsen (Præsident), Niels Peter Staun Nielsen (Vicepræsident) og John Uhd (Kasserer).



1. sektion: lørdag den 4. september 2021